Privatlivets fred og databeskyttelse for fritidsbrugere

I Europa er privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger anerkendt som grundlæggende menneskerettigheder. Europæisk og national lovgivning beskytter os mod ekstern indtrængen, der anses for at være ulovlig. Også indtrængen fra brug af droner.

Som fritidsbruger af droner skal du hele tiden være opmærksom på, at aktiviteten kan krænke andre menneskers ret til privatliv, og at databeskyttelseslovgivningen også kan gælde for dig.

Hvis dronen er udstyret med et kamera, en videooptager eller et hvilket som helst andet apparat, der kan indsamle personoplysninger, herunder billeder, samtaler, placeringer osv., finder databeskyttelseslovgivningen anvendelse.

Det betyder ikke, at du ikke må flyve droner udstyret med et kamera, men at du hele tiden skal bruge droner ansvarligt og ikke krænke andre menneskers ret til privatliv. 

Du må for eksempel ikke tage billeder, videoer eller lydoptagelser af mennesker i deres hjem, have, bil osv. uden deres tilladelse. Og husk, at databeskyttelse og retten til privatlivets fred også gælder på offentlige områder. Menneskers ejendom kan også under visse omstændigheder være beskyttet.

Desuden er der risiko for, at droneaktiviteten kan krænke retten til privatlivets fred, selvom dronen ikke er udstyret med kamera eller andre sensorer. Nogle mennesker føler sig observeret af dronen og tilpasser derfor deres adfærd.

Hvis droneaktiviteten krænker nogens ret til privatlivets fred, skal du huske på, at denne person kan beskytte denne ret ad rettens vej eller via den nationale databeskyttelsesmyndighed.

Lær mere om risici forbundet med privatlivets fred og databeskyttelse samt relevante love og regler ved hjælp af følgende ressourcer, så du kan handle ansvarligt:

Sidst opdateret : 18 januar 2018